I de senere år er der sket store fremskridt i behandlingen af psoriasisgigt, hvilket hænger sammen med ny viden om de bagvedliggende årsager til sygdommens opståen.
Det har vist sig, at psoriasisgigt opstår på grund af en ubalance i immunforsvaret, men i dag kan moderne medicin korrigere denne ubalance.
Behandlingen af psoriasisgigt afstemmes i forhold til graden af angreb i huden; tager hensyn til hvilken form eller type psoriasisgigt der er tale om samt hvor kraftig sygdomsaktiviteten er. En behandling der retter sig mod hudsymptomerne (psoriasis) behøver ikke nødvendigvis have effekt på ledsymptomerne og vice versa. Som regel vil en psoriasisgigtpatient dog ofte opleve en betydelig forbedring af livskvaliteten, når hudlæsionerne behandles og generne aftager.
Følgende typer medicin spiller en væsentlig rolle i behandlingen af psoriasisgigt:
NSAID-midler
NSAID (Non-Steroidal Anti-Inflammatory Drugs) eller på dansk: Non-steroide antiinflammatoriske lægemidler. NSAID'er dæmper smerter og reducerer betændelsestilstanden. I milde tilfælde af psoriasisgigt vil NSAID præparater ofte være tilstrækkelige. Behandlingen kan suppleres med en lokal binyrebarkhormon-injektion i de værst ramte led, forudsat at kun få led er involveret.
DMARD’er
De seneste år har lægerne i stigende grad behandlet med medicin, der ikke kun dæmper symptomerne, men også beskytter mod yderligere sygdomsforværring. Medicinen kaldes DMARD’er (Disease Modifying Anti-Rheumatic Drugs) eller sygdomsmodificerende gigtmidler på dansk. Der skelnes mellem to typer af DMARD’er – traditionelle DMARD’er og biologiske DMARD’er.
Behandling med begge typer DMARD'er foregår varetages af speciallæger med erfaring inden for diagnostik og behandling af gigtsygdomme.
Ved moderat til svær psoriasisgigt kan det være nødvendigt at supplere med systemisk behandling, hvilket betyder at behandlingen kan være en kombination af flere forskellige slags medicin. Her vil lægen ofte vælge en DMARD som fx Methotrexat – og er det ikke nok, supplere med yderligere en DMARD, som fx Ciclosporin, imens han hele tiden holder nøje øje med balancen mellem typen af psoriasisgigt og hvor udtalte hudsymptomerne er.
Systemisk behandling med binyrebarkhormon-præparater bruges ikke ved psoriasisgigt, da binyrebarkhormon ikke bør bruges som et vedvarende element i en behandling, ligesom et ophør med binyrebarkhormon kan forårsage en voldsom opblussen og forværring af hudlæsionerne.
Traditionelle DMARD'er
Traditionelle DMARD'er kaldes også langsomtvirkende gigtmidler og dæmper sygdomsaktiviteten ved psoriasisgigt, som hævede og ømme led samt mindsker ødelæggelserne i leddene. Gruppen af præparater omfatter også bl.a. Sulfasalazin, antimalariamidler, Leflunomid og guld. Lægen vurderer om medicinen skal tages alene eller i kombination med anden medicin. Dosering, indgiftsmåde og behandlingsintervaller varierer med typen af medicin.
Biologiske DMARD'er
Biologiske DMARD'er kendes som hurtigtvirkende gigtmidler og benyttes oftest, når behandling med traditionelle DMARD'er enten er utilstrækkelig eller ikke tåles.
Biologiske DMARD'er har vist sig effektive både overfor både de hud- og ledskader, der er karakteristiske ved psoriasisgigt. Dette gælder også den type psoriasisgigt, hvor rygsøjlen er angrebet; en tilstand som er svær at behandle med traditionelle DMARD'er. De biologiske DMARD'er rammer specifikt den del af immunsystemet, der spiller en væsentlig rolle for den betændelsestilstand, der ses ved psoriasisgigt, nemlig proteinet TNF-alpha.
Kliniske forsøg med biologiske DMARD'er har vist, at sygdomsaktiviteten kan dæmpes, herunder hævede og ømme led og følelsen af uoverkommelig hed og træthed lettes. Yderligere ledskader kan ligeledes forebygges. Dosering, administration og behandlingsinterval afhænger af den pågældende medicin, ligesom lægen vil vurdere om behandlingen skal gives alene eller i kombination med fx traditonelle
DMARD’er
Selvbehandling med biologiske
DMARD’er DMARD’erne tages som en indsprøjtning under huden ligesom fx insulin. Efter oplæring kan patienten selv foretage indsprøjtningen. Behandlingen tages enten som regel hver 14. dag eller to gange om ugen afhængigt af, hvilken type medicin der er tale om.
Behandling med biologiske DMARD’er på hospitalet
DMARD’er gives også som drop direkte i blodåren over et par timer og foregår derfor på hospitalet. Behandlingen gives normalt med 4-8 ugers mellemrum.
Bivirkninger ved biologiske DMARD’er
Ligesom ved alle lægemidler kan der opstå bivirkninger ved biologiske DMARD´er. De mest almindelige er irritation ved indstiksstedet, hovedpine, udslæt samt en øget risiko for infektioner.
Udover medicinsk behandling tilbydes patienter med psoriasisgigt supplerende behandlingsformer såsom fysioterapi, ergoterapi osv. efter behov.