Hvad er Psoriasisgigt

Et liv med Psoriasisgigt

 

 

Se John Hald's historie om at leve med Psoriasisgigt

På latinsk hedder psoriasis Psoriasis Artrit (PsA), hvor arthrit betyder ledbetændelse. Psoriasisgigt er en selvstændig gigtsygdom, der har fået sit navn, fordi den rammer 30 % af de mennesker der allerede har psoriasis eller er disponeret for at udvikle psoriasis.

 

På overfladen

Psoriasisgigt kan sætte sig i et hvilket som helst led på kroppen, men rammer ofte fingre og tæer, håndled, ryg, knæ, bækken og hofte. Gigten rammer ofte led, der tidligere har været udsat for en skade. Psoriasisgigt kendetegnes af en betændelsestilstand, der sætter sig omkring ét eller flere led eller i seneskederne og denne ledbetændelse medfører, at de angrebne led hæver, rødmer og føles varme og ømme.

 

Psoriasisgigt smitter ikke, og er heller ikke livstruende, men kan være både smertefuld og invaliderende, og dermed påvirke f.eks. arbejdsevnen og livskvaliteten negativt.

 

Under overfladen

Psoriasisgigt er en sygdom, der i 30 % af tilfældene viser sig hos mennesker, der allerede har eller er disponeret for psoriasis. I ca. 10 % af tilfældene rammer psoriasisgigt mennesker, der ikke i forvejen har psoriasis eller er disponeret for sygdommen.

 

Forskning i psoriasis og psoriasisgigt har vist, at begge sygdomme skyldes en ubalance i kroppens immunforsvar. Psoriasisgigt er nemlig - på lige fod med f.eks psoriasis, Morbus Crohn, leddegigt og Morbus Bechterew - resultatet af et såkaldt autoimmunt respons.

 

Det betyder, at immunforsvaret går til angreb på kroppens egne celler og væv i stedet for at bekæmpe udefrakommende fjender i form af bakterier eller vira. Kroppens selvangreb står bag de følelige og synlige konsekvenser, som patienter med begge de nævnte sygdomme hver især oplever, som fx led og negleforandringer som psoriasisgigt typisk er forbundet med. Årsagen til dette kropslige selvangreb kendes endnu ikke, men man ved, at et bestemt molekyle i kroppen spiller en central rolle - læs mere under menupunktet "Årsag".