Det er i alles interesse at flest mulige ved mest muligt om psoriasis, og hvordan det er at leve med sygdommen. Kun gennem viden og videndeling kan indsatsen mod psoriasis og dens konsekvenser gøres målrettet og optimal - til gavn for patienterne, familien, arbejdsgiverne og samfundet generelt.
Psoriasis medfører meget mere end det, der lige møder øjet ved første blik. Det er en sygdom der har store fysiske, følelsesmæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser.
Abbott arbejder målrettet for at øge kendskabet til psoriasis og sygdommens konsekvenser, og for at øge videndelingen blandt forskere, læger, patienter og det omgivende samfund. Det gør Abbott bl.a. ved at sikre, at landets førende hud- og gigtlæger kan deltage i internationale videnskabelige kongresser, workshops og seminarer.
Abbott arbejder også for at styrke talerørene for landets psoriasispatienter, nemlig patientforeningerne, i deres indsats for at oplyse og hjælpe psoriasispatienter over hele landet. I denne sammenhæng støtter vi fx nationale og internationale arrangementer, hvor organisationerne har mulighed for at mødes og dele viden og erfaringer.
Vil du vide mere om psoriasis? Så kig under Spørgsmål og Svar eller kontakt Danmarks Psoriasis Forening.






