Hej, hov! Stop lige en halv!

Her i den kvindelige afdeling af  "Lasse og Carinas Corner", vil jeg skrive lidt om hvem jeg er, samt fortælle om min opvækst med psoriasis, og hvordan jeg tackler det i hverdagen:

Jeg hedder Carina, og er 22 år gammel, og er det kvindelige modstykke her på siden. Jeg læser til dagligt Nærorientalsk arkæologi ved Københavns Universitet, hvor jeg gerne skulle være uddannet medio 2013.

I min fritid står jeg på rulleskøjter og isskøjter, er sammen med venner/veninder, er spejderleder, ser en hel del film, dyrker en del sport, hører en masse musik, rejser og så spiller jeg World of Warcraft.

Jeg fik konstateret psoriasis som 4-årig, formentlig pga. en ubehandlet halsbetændelse. Udbruddet startede som små dråber fordelt over hele kroppen.

Da jeg var mindre var det intet problem, men da jeg flyttede fra Amager ud på landet, begyndte mobningen. Jeg blev kaldt for "skaldyr", fik at vide at "jeg ikke kunne ætses mere end jeg var i forvejen" og at de "ikke ville smittes med det hvide jeg havde bag ørene".

Mobningen forsatte faktisk lige indtil jeg skiftede gymnasium i 2.g, hvor mobningen først rigtig stoppede.

Mit drive for at være en del af dette forum, er at jeg har psoriasis først og fremmest. Dernæst er det, at jeg tit hører om unge der gemmer sig pga. deres psoriasis. Jeg vil nå ud til de unge, og få dem til at indse at de er ligeså meget værd som alle andre, og få dem til at stå frem.

HUSK: Det er dig der styrer sygdommen, ikke omvendt!!!