Når diagnosen rygsøjlegigt er stillet kan behandlingen begynde og sygdommen bringes under kontrol. Eftersom årsagen til rygsøjlegigt stadig er ukendt, er behandlingen koncentreret om at dæmpe sygdommens symptomer. Følgende typer medicin spiller en væsentlig rolle i behandlingen af rygsøjlegigt:
NSAID-midler
NSAID-midler (Non-Steroidal Anti-Inflammatory Drugs) eller Non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler dæmper smerter og reducerer betændelsestilstanden.
Steroider (binyrebarkhormoner)
Steroider dæmper symptomerne på rygsøjlegigt, såsom smerter og hævelser i leddene. Behandling med binyrebarkhormoner bringer som regel symptomerne under kontrol i løbet af nogle dage eller uger, hvorefter dosis kan reduceres gradvist. Kortvarig binyrebarkbehandling giver ikke blivende bivirkninger, men kan medføre søvnbesvær, humørsvingninger, glubende appetit og vægtøgning.
DMARD'er
I de seneste år har lægerne i stigende grad behandlet med medicin, der ikke kun dæmper symptomerne, men også beskytter mod yderligere sygdomsforværring. Disse kaldes DMARD'er (Disease Modifying Anti-Rheumatic Drugs) eller sygdomsmodificerende gigtmidler, og i dag skelnes mellem traditionelle DMARD'er og biologiske DMARD'er. Behandling med DMARD´er varetages af speciallæger med erfaring inden for diagnostik og behandling af gigtsygdomme.
Traditionelle DMARD'er
Traditionelle DMARD'er, kaldes også for langsomtvirkende gigtmidler, der dæmper sygdomsaktiviteten ved rygsøjlegigt, herunder hævede og ømme led og mindsker ledødelæggelserne. Traditionelle DMARD'er har ikke vist en overbevisende effekt på selve rygsøjlegigten, men kan eventuelt kontrollere gigten i andre led, som også kan være ramt. Det er lægen der vurderer, om medicinen skal tages alene eller i kombination med anden medicin. Dosering, indgiftsmåde og behandlingsintervaller varierer med typen af medicin.
Biologiske DMARD'er
Biologiske DMARD'er er også kendt som hurtigvirkende gigtmidler og benyttes oftest, når behandling med traditionelle DMARD'er er utilstrækkelige, eller hvis de traditionelle DMARD'er ikke tåles. Biologiske DMARD'er målrettes direkte mod enkeltbestanddele i immunforsvaret, som menes at spille en væsentlig rolle for den betændelsestilstand, der ses ved leddegigt, nemlig proteinet TNF-alfa. Kliniske forsøg med biologiske DMARD'er har vist, at medicinen dæmper sygdomsaktiviteten, herunder hævede og ømme led samt følelsen af uoverkommelighed. Yderligere ledskader kan ligeledes forebygges. Dosering, administration og behandlingsinterval afhænger af den pågældende medicin.
Selvbehandling med biologisk medicin:
Biologisk medicin kan tages som en injektion i underhuden ligesom fx insulin. Efter oplæring vil patienten selv kunne foretage injektionen. Behandlingen tages enten hver 14. dag eller 2 gange om ugen afhængigt af, hvilken type medicin der er tale om.
Behandling på hospitalet med biologisk medicin:
Biologisk medicin gives direkte i blodåren som drop over et par timer. Behandlingen gives med 4-8 ugers mellemrum. Som ved alle andre lægemidler kan der opstå bivirkninger ved biologiske DMARD´er. De mest almindelige er irritation ved indstiksstedet, hovedpine, udslæt og en øget risiko for infektioner.