Morbus Bechterew, også kaldet rygsøjlegigt eller hvirvelsøjlegigt, er opkaldt efter den russiske læge, Wladimir Bechterew, der for cirka 100 år siden beskrev sygdommen. Morbus kommer af latin og betyder sygdom. På latin hedder sygdommen Spondylitis ankylopoietica. Spondylitis betyder betændelse i ryghvirvlerne, og ankylopoietica betyder ledbetændelse, der fremkalder stivhed i leddene.
Der er tale om en selvstændig sygdom, der først og fremmest angriber ryggen samt leddene mellem korsben og hofteben.
På overfladen
Morbus Bechterew eller rygsøjlegigt er karakteriseret af smerter og stivhed i ryg, korsben og hofteben, og ca. en tredjedel af patienterne oplever også smerter og hævelser i skuldre og knæled.
Symptomerne er typisk rygsmerter, der udvikles gradvist over måneder og ledsages af stivhed, der er mest udtalt om morgenen. Smerterne lindres som regel af bevægelse, men ikke ved hvile.
Andre symptomer er nedsat bevægelighed i både rygsøjle og brystkasse samt ømhed og smerter i bækkenets led. I svære tilfælde mister lænden sit naturlige svaj og fjedrende egenskaber, og ryggen kan blive stiv og krum, hvorved brystkassen synker sammen, og gør det svært at stå oprejst.
Mange rygsøjlegigt-patienter er også ømme under hælene, på ydersiden af lårbenshalsene og på sædeknoglerne, hvilket fx kan gøre det ubehageligt at sidde på hårde stole. Hælesmerterne skyldes betændelse omkring akillessenen.
I lidt sjældnere tilfælde kan rygsøjlegigt også give symptomer øjne, hjerte og lunger. Regnbuehindebetændelse i øjet ses ved ca. en ud af fem patienter, typisk hos de der også har gigtgener fra leddene.
Ca. 5-10 % får hjerterytmeforstyrrelser og betændelse i de hjerteklapper, der leder blodet fra venstre hjertekammer til hovedpulsåren. Dertil kommer, at nogle patienter oplever stivhed i lungespidserne.
Alle de nævnte symptomer varierer i styrke.
Gode perioder kan afløses af dårlige, hvor det kan være svært at overskue dagligdagen.
Under overfladen
Forskningen i Morbus Bechterew har vist, at sygdommen skyldes en ubalance i kroppens immunforsvar. Morbus Bechterew er - på lige fod med fx psoriasis, psoriasisgigt, leddegigt og Morbus Crohn - resultatet af et såkaldt autoimmunt respons.
Det betyder, at immunforsvaret går til angreb på kroppens egne celler og væv i stedet for som normalt at bekæmpe udefrakommende fjender i form af bakterier eller vira. Kroppens selvangreb står bag de følelige og synlige konsekvenser, som patienter med alle de nævnte sygdomme hver især oplever.
På trods af intensiv forskning er det endnu ikke lykkedes at finde årsagen til dette kropslige selvangreb, men man ved, at et bestemt molekyle i kroppen spiller en central rolle.
Læs mere under menupunktet "Årsag".
