HIV er en forkortelse for Human Immundefekt Virus, og er betegnelsen for et virus, der kan smitte fra menneske til menneske. HIV nedbryder immunforsvaret, således at en HIV-smittet person bliver mere modtagelig for andre infektioner.
Behandles HIV-smittede ikke, kan de få AIDS ( Acquired Immunodeficiency Syndrome) som på dansk kan oversættes til: erhvervet immundefekt syndrom. AIDS er navnet på et sygdomsbillede, der består af en række definerede sygdomme, og som typisk opstår hos personer smittet med HIV.
Symptomer på HIV
Nogle vil, i perioden efter at være blevet HIV smittet, udvikle symptomer. Andre vil ikke. Det akutte forløb, dvs. dét der ses hos de mennesker, der oplever symtomer, er kendetegnet ved, at den smittede udvikler feber af dages til ugers varighed. Dette forløb ses hos mellem 40 og 90 % af alle nysmittede. Symptomerne kan være umulige at skelne fra de symptomer, man ser i forbindelse med smitte med andre virussygdomme som f. eks. influenza.
Når det akutte forløb er overstået vil der ofte gå år inden den smittede igen får symptomer. Det sker når HIV har påvirket immunforsvaret i en sådan grad, at det bliver umuligt at bekæmpe infektioner. På det tidspunkt kan personen få diagnosen AIDS.
Hiv-positiv
For at konstatere om en person er smittet med HIV, undersøges og testes blodet for forekomsten af HIV-antistoffer. HIV-antistoffer dannes mellem 4 og 12 uger efter, at en person er blevet smittet med HIV. Diagnosen HIV stilles altså ved at påvise specifikke antistoffer i blodet mod HIV-viruset ved hjælp af en såkaldt ELISA test.
Viser blodprøven sig at være positiv i denne test, skal blodprøven igennem endnu en bekræftende test. Giver den også et positivt resultat, kan man være sikker på, at personen er smittet med HIV, og man siger, at personen er HIV-positiv.
