Hvert år gøres der heldigvis nye fremskridt i forskningen i Morbus Crohn, og i dag kan man uden tvivl sige, at Morbus Crohn relaterer sig til en ubalance i immunforsvaret, og at denne ubalance kan korrigeres med moderne medicin. Følgende typer medicin bruges ofte i behandlingen af Morbus Crohn.
Steroider (binyrebarkhormoner)
Steroider eller binyrebarkhormon dæmper symptomerne, såsom smerter og ømme led, hvilket flere Morbus Crohn-patienter oplever. Medicinen kan gives enten i form af tabletter eller indsprøjtning. Lokalt kan det gives som indhældning, hvis sygdommen er lokaliseret nedadtil i tyktarm og endetarm. Behandling med binyrebarkhormoner bringer som regel symptomerne under kontrol i løbet af nogle dage eller uger, hvorefter dosis kan reduceres gradvist over 2-4 måneder. Kortvarig binyrebarkbehandling giver ikke blivende bivirkninger, men kan medføre søvnbesvær, humørsvingninger, glubende appetit og vægtøgning. Anvendes binyrebarkhormon over længere tid ses bivirkninger i form af afkalkning af knoglerne, og dermed en øget risiko for sammenfald og brud, særligt i ryg og hofter.
DMARD'er
I de seneste år har lægerne i stigende grad behandlet med medicin, der ikke kun dæmper symptomerne, men også beskytter mod yderligere sygdomsforværring. Disse kaldes DMARD'er (Disease Modifying Anti-Rheumatic Drugs) eller sygdomsmodificerende midler, og i dag skelnes mellem traditionelle DMARD'er og biologiske DMARD'er.
Behandling med DMARD´er varetages af speciallæger med erfaring inden for diagnostik og behandling af autoimmune sygdomme.
Traditionelle DMARD'er
Traditionelle DMARD'er, kaldes også for langsomtvirkende midler, der de hyppigst anvendte midler til at dæmpe sygdomsaktiviteten ved Morbus Crohn. Dosering, indgiftsmåde og behandlingsintervaller varierer med typen af medicin.
Biologiske DMARD'er
Biologiske DMARD'er er også kendt som hurtigtvirkende gigtmidler og benyttes oftest, når behandling med traditionelle DMARD'er er utilstrækkelige eller de traditionelle DMARD'er ikke tåles. Lægen vurderer om behandlingen skal gives alene eller i kombination med traditionelle DMARD’er.
Biologiske DMARD'er målrettes direkte mod en enkelt bestanddel i immunforsvaret, nemlig proteinet TNF-alfa, der menes at spille en væsentlig rolle for den betændelsestilstand, der ses ved Morbus Crohn. Kliniske forsøg med biologiske DMARD’er har påvist, at medicinen kan dæmpe sygdomsaktiviteten. Dosering, indgiftsmåde og behandlingsinterval afhænger af den pågældende medicin.
Selvbehandling med biologisk medicin:
Biologisk medicin kan tages som en injektion i underhuden ligesom fx insulin. Efter oplæring vil patienten selv kunne foretage injektionen. Behandlingen tages enten hver 14. dag eller 2 gange om ugen afhængigt af, hvilken type medicin der er tale om.
Behandling på hospitalet med biologisk medicin:
Biologisk medicin gives direkte i blodåren som drop over et par timer. Behandlingen gives med 4-8 ugers mellemrum. Som ved alle andre lægemidler kan der opstå bivirkninger ved biologiske DMARD´er. De mest almindelige er irritation ved indstiksstedet, hovedpine, udslæt og en øget risiko for infektioner.