Familien Wind

 

Dagbog 


Amalie fortæller sin historie om en 
opvækst med leddegigt og det at leve med sygdommen.

Kære Dagbog 

November 2011

For nogle måneder siden kom min mor og spurgte mig om jeg ikke kunne tænke mig at blive coach? Lige til at starte med vidste jeg slet ikke hvor hun ville hen med det eller hvad hun mente, men så fik jeg at vide at jeg skulle prøve at undersøge det. Uddannelsen hedder Young role model Academy, stedet hedder Mindjuice. Jeg begyndte at kigge lidt nærmere på uddannelsen, og var til en inspirations aften, som bare var helt vildt spændende og interessant. Uddannelsen koster en del penge, og det er desværre nogle penge jeg ikke har, så jeg valgte at søge fuldt scholarship til uddannelsen, og heldig som jeg var, så fik jeg den. Så ja, nu er jeg altså ved at uddanne mig til coach. Det er ekstrem spændende, men også meget udfordrende og helt vildt grænseoverskridende. 

 

Kære Dagbog 

Oktober 2011

Nu har vi været på hyttetur med hele klassen. Det har været en rigtig god oplevelse. Der er god accept når der lige er noget jeg ikke kan holde til, og det er rigtig rart. Det er en rigtig god klasse og jeg er glad for at jeg har fået fortalt at jeg har gigt. Så det er noget de ved. Så kan kun opfordre til at springe ud i det, og få fortalt alle omkring dig, at du har gigt, i stedet for det er noget folk skal gætte sig til.

 

 

 

Kære Dagbog 

September 2011

Så er de to første uger på gymnasiet overstået. Jeg har været ret meget i tvivl denne gang om jeg skulle fortælle min klasse at jeg har børneleddegigt.  Men eftersom jeg ikke deltager i gymnastik og allerede nu har været væk et par gange til behandlinger, så kunne jeg godt fornemme at de begyndte at synes det var lidt mærkeligt. Derfor valgte jeg i går at fortælle det. Jeg sagde til min lærer at jeg gerne ville sige det, men det skulle bare være for at de vidste det, det var ikke noget jeg ville fortælle så meget om. Så det var sådan det blev. Det har været en super godt oplevelse at starte på Mulernes Legatskole. Jeg er kommet i en rigtig god klasse og det er bare dejligt. Jeg har helt klart på fornemmelsen at det nok skal blive tre gode år.

 

Kære Dagbog 

August 2011

Nu er sommerferien jo så desværre allerede slut, og det er blevet tid til at helt nyt kapitel i mit liv. Jeg skal efter sommerferie starte på gymnasiet. Det er ikke noget jeg glæder mig helt vildt til, for jeg er ikke så god til det der med at skulle møde nye mennesker, så det er lidt af en prøve. Men jeg glæder mig alligevel lidt til at komme i gang igen.

 

Kære Dagbog 

Juni 2011

Så er opholdet i Middelfart slut. Det var en rigtig god oplevelse, og selvom det var en svært beslutning at skulle bruge hele min sommerferie på at træne, så er jeg rigtig glad for jeg gjorde det. Det var fem rigtig hårde uger, men jeg føler virkelig at det har hjulpet mig til at komme videre. Jeg fik en masse værktøjer til hvordan jeg bedst kan hjælpe mig selv. Det kan helt klart anbefales at prøve, der er alle slags behandlere omkring dig hele tiden, og det hjælper rigtig meget til at man bliver 100 % sikker på det man laver og at det er det rigtige.

 

Kære Dagbog 

Juni 2011

 

Puha så er det endelig overstået med eksamener. Det har været en rigtig drøj tid med en masse forberedelse, som jeg ligger stor vægt på, men samtidig er det også ved at synge på sidste vers på min efterskole, så det kan godt være lidt svært at have fokus på eksamen når man i virkeligheden bare gerne vil nyde den sidste tid. Jeg er ikke typen der er godt til det der med eksamen, for jeg bliver meget usikker og nervøs når jeg skal stå og snakke foran en jeg ikke kender! Men jeg må sige at det her år har været en rigtig god oplevelse, for mine lærere har været rigtig gode til at gøre mig så sikker på mig selv så mulig, og mine eksamner er i år gået over al forventning, så det er bare fantastisk.

 

Så er store tudedag ”desværre” slut. Det er rigtig rart at denne svære dag er overstået, men det betyder jo desværre også at det nu er slut med efterskole! Jeg har haft en rigtig god sidste tid på efterskole, jo længere vi er kommet hen på året, jo mere glad er jeg faktisk blevet for at være der, og for menneskerne jeg lærte at kende der. Vi havde nogle rigtig gode afskedsdage, med dejlig underholdning, og hvor vi mindedes tilbage på alle de gode oplevelser fra hele året. Efterskole har været en vidunderlig oplevelse for mig, med mange udfordringer og rigtig meget udvikling. Det kan helt klart anbefales.

  

Jeg har for nogle år siden hørt om gigtsanatoriet i Middelfart (Center for sundhed og træning), og blev pludselig interesseret i, om det kunne være noget for mig. Jeg valgte derfor at søge et ophold, som jeg var så heldig jeg fik bevilget. Jeg har derfor valgt at bruge min sommerferie på træning. Det er et intenst træningsprogram hvor jeg skal træne på maskiner, med fysioterapeut, i varmvandsbassin, på Pilates hold og meget mere. Jeg tror det bliver en rigtig stor udfordring, men jeg glæder mig til at se udviklingen, når jeg begynder at træne mere.

Center for sundhed og træning

 

Kære Dagbog 

April 2011

Tiden går lige pludselig rigtig rigtig hurtigt. Jeg synes pludselig ikke der er ret lang tid tilbage her på efterskolen. Nu er vi begyndt med alle forberedelserne, for inden længe så bliver det jo tid til eksamen. Efter alle vores skriftlige eksamener, skal hele skolen en tur til Catalonien på telttur, hvor vi skal river rafte, rappelle, via feretta og en masse andet vildt, det bliver en rigtig oplevelses tur, jeg tror det bliver rigtig spændende.

Når vi så kommer hjem igen, så er det også tid til alle de mundlige eksamener, det er jeg ret nervøs for, jeg synes godt det kan være lidt svært at skulle stå, at snakke for nogle når det er noget man skal bedømmes på. Men det skal nu nok gå.

Også har jeg lige fået brev om at jeg er blevet optaget på det gymnasie jeg gerne ville gå på efter sommerferien, så det er rigtig dejligt at der også er kommet lidt ro over hvad der skal ske der.

 

Kære Dagbog 

Februar 2011

Første skridt i skolen til sådan at skulle overveje min fremtid, det er OSO(selvvalgt obligatorisk opgave) som jeg skrev om i sidste indlæg. Nu skal jeg så desværre til at gå skridtet videre, da jeg allerede den 5. marts skal søge ind på en ungdomsuddannelse. Så nu skal der igen en masse overvejelser i gang. Man skal selvfølgelig vide lidt om, hvad man vil med sin ungdomsuddannelse, og som jeg skrev i sidste indlæg så vil jeg jo rigtig gerne læse til psykolog, så det skridt er jeg. Nu skal jeg så ”bare” finde ud af, hvilken ungdomsuddannelse der er bedst for mig! Jeg har besluttet mig for, at jeg gerne vil have en gymnasial eksamen, men jeg synes det er rigtig svært, at finde ud af lige hvilket gymnasie der er det rigtige for mig, og hvor de kan indvilge i mine vilkår. På et gymnasie er de jo meget strikse med fravær, og man bliver utrolig hurtigt smidt ud, hvis man ikke passer sin undervisning. Der bliver jeg jo nød til at have speciel aftaler, for ellers vil jeg jo nærmest blive smidt ud efter en måned. Jeg har været rundt og kigge på nogle gymnasier, men uha jeg synes det er svært, det er trods alt lige 3 år af mit liv, jeg skal bruge der.   

 


Kære Dagbog 

 

Januar 2011

Uhh, lige en lille rigtig dejlig oplevelse. Jeg har her i 10. klasse skulle lave OSO opgave(obligatorisk selvvalgt opgave), hvor man skal skrive om sin fremtid, hvad man godt kunne tænke sig at blive, når man bliver voksen. Jeg har været ret usikker på, hvad jeg ville vælge at skrive om, fordi jeg jo ikke rigtig ved, hvad jeg kan holde til i forhold til uddannelse og job. Jeg endte med at skrive om jobbet og uddannelsen som psykolog. Jeg har så været inde og undersøge ALT om den uddannelse, hvad der skal til for at kunne blive psykolog.  Trods jeg tit har ret svært ved skolearbejde pga. alt mit fravær, var jeg selv ret godt tilfreds med min opgave, og har derfor haft ret høje forventninger til min udtalelse og karaktere. Den fik jeg så tilbage i dag.  Jeg fik 12 :D uhh det er godt nok længe siden jeg har været så godt tilfreds med noget jeg har lavet. Dejligt dejligt dejligt!

 


Kære Dagbog
 

 

Januar 2011

Inden længe skal vi have vores første tur med efterskole. Turen går til Berlin og det glæder jeg mig faktisk rigtig meget til. Men, ved denne tur er der jo desværre også en del ting jeg skal tages stilling til. Jeg skal bl.a. have fundet ud af, hvordan jeg gerne vil transporteres derned, om jeg vil kører med ”handicap” bussen, som så har lidt flere pauser og kommer tidligere til Berlin så man har tid til afslapning eller, om jeg vil køre med bussen, som alle de andre er med. Og selvfølgelig vil jeg da helst køre sammen med alle de andre, men jeg ved jo også godt, at hvis det er det jeg vælger, så vil det komme til at få nogle konsekvenser for ugen. Jeg får ikke så meget søvn, og min krop bliver nok også ret smadret af den lange bustur. Men sådan er der jo hele tiden valg der skal tages, og denne gang har jeg valgt at prioritere fællesskabet 100 %. Så må jeg bare bide smerterne i mig!

 


Kære Dagbog 

 

December 2010

Nu er det snart ved at være jul. Det er meget anderledes at holde jul her på efterskolen. Det er i det hele taget ret mærkeligt, at der pludselig bliver lavet om i så mange traditioner, for alt bliver jo gjort anderledes her på skolen end derhjemme.

Jeg har her de sidste måneder følt, at det har været lidt svært at gå på efterskole. Jeg synes, det er rigtig svært, når jeg stadig har rigtig meget fravær pga. mine behandlinger, og så kan det godt være rigtig svært at komme tilbage igen, for på en efterskole sker der bare helt vildt meget på rigtig kort tid, og så kan det godt være lidt svært at komme ind i igen, når jeg så kommer tilbage. .

 

Kære Dagbog 

November 2010

Nu er jeg efterhånden godt inde i mit efterskoleophold, og er rigtig glad for at v&ae