

Speakers Corner
I Speakers Corner kan du finde viden om og synspunkter relateret til de sygdomme som vi beskæftiger os med. I dette forum kommer eksperterne til orde; både de som véd, hvad det vil sige at leve med sygdommene (nemlig patienterne), og de der forsker i og/eller behandler sygdommene.


”Patientens frie valg”
- Verdens Psoriasis Dag 2008
Af Birgitte Snedker-Sørensen, Danmarks Psoriasis Forening
Siden 2004 har den 29. oktober været Verdens Psoriasis Dag. Den verdensomspændende begivenhed skal bruges til at skabe større forståelse for psoriasis og psoriasisgigt - og bane vejen for bedre behandling. Det er dagen, hvor sygdommen sættes på den globale dagsorden. Forberedelser til Verdens Psoriasis Dag har kørt på fuldt tryk i de sidste par måneder. I Danmark vil der i år være en konference 29. oktober 2008 kl. 13.00 med titlen ”Patientens frie valg af behandlingsform” på Dansk Design Center, H.C. Andersens Boulevard 27, 1553 København K.
Konferencen åbnes af Foreningens Landsformand Jens Sloth Nielsen, hvorefter Hans Otto Bisgaard styrer slagets gang. Der vil være indlæg fra Formand for Danske Patienter Torben Lund, Direktør for LIF, Ida Sofie Jensen, Dermatolog Roberts Gniadecki, Bispebjerg Hospital, Reumatolog via Gentofte Hospital, Læge Kristina Lings, Århus, Psykolog, dr. med. Bobby Zachariae, Patient Sie Ahrensberg, København og Patient Heine Jensen, Vodskov.
Senere vil der være et Politikerpanel, hvor det vil være muligt at stille spørgsmål, med deltagelse af bl.a.: Jens Peter Vernersen (S), Karl Bornhøft (SF), Liselott Blixt (DF), Birgitte Josefsen (V). Landsformand Jens Sloth Nielsen forventes at afslutte konferencen kl. ca. 17.00.
Foreningen håber, at rigtig mange vil ligge vejen forbi og deltage i arrangementet. Vil du have flere informationer, kan du følge med på Foreningens hjemmeside og i Psoriasis Nyt. Her kan du også finde lokale arrangementer i forbindelse med Verdens Psoriasis Dag.
Danmarks Psoriasis Foreningen er en forening for alle der har en eller anden form for relation til psoriasis eller psoriasisgigt. Og vi har sat alle sejl ind for at tilrettelægge efterår, hvor psoriasis og psoriasisgigt bliver sat på dagsordenen. Derfor har vi også et andet stort arrangement på programmet, nemlig et weekendkursus for kvinder med psoriasis og psoriasisgigt med fokus på de sociale og erhvervsmæssige konsekvenser ved en kronisk lidelse. Kurset finder sted i oktober. Læs mere på www.psoriasis.dk
Information om sygdommen er vigtigt, derfor er det ikke ligegyldigt hvilke medier en patientforeningen benytter. Foreningen har sit eget medlemsblad, Psoriasis Nyt – og nu også en ny hjemmeside:
Om www.psoriasis.dk
Bag kulissen har foreningen gennem de senest mange måneder pillet det gamle site fuldstændig fra hinanden. Der er blevet renset og gennemredigeret i alle tekster, skrevet nye og bygget sitet op i et nyt, professionelt system med uendelige muligheder for nye tilbygninger.
Det nye psoriasis.dk er bevidst bygget op, så det er nemt at gå til og vedligeholde. Det har været målet at give sitet et enkelt, venligt og troværdigt udseende. Og en navigation og en fordeling af indhold, der imødekommer alle sitets målgrupper. Klik på logoet, og du kommer altid tilbage til forsiden.
En lille, men utroligt nyttig detalje er navigations-stien, så brugeren kan se, hvor han eller hun har forvildet sig hen. Stien er ”farbar”, så man kan klikke tilbage i sine ”fodspor”.
På midten af siden ligger nyheder og artikler, som webredaktøren ønsker at profilere. Klik på ”læs mere”, og du får artiklen i fuld længde. Under teksten er der et felt, hvor du kan kommentere indholdet og komme i debat med både forfatter og andre, der giver deres holdning til kende.
I topmenuerne er navigation over sitets maskinrum. Her finder du al tænkelig viden om psoriasis og psoriasisgigt samt om foreningen. Alt indhold er opdelt på en ny og langt mere logisk måde end før.
I bund-navigationen kan brugeren i punktet sitemap se arkitekttegningen over psoriaisis.dk. Her kan journalister gå ind i presserummet, finde hurtig viden om psoriasis samt finde alle relevante telefonnumre. I bundmenues finder brugeren også ti hurtige spørgsmål og svar om psoriasis.
I de fire blå rammer i højre margen profilerer foreningen sig over for psoriasispatienter/pårørende, der kunne tænkes at melde sig ind i DPF, deltage i debatten, kontakt socialrådgiver og sygeplejerske m.m.


Har du ideer til Speakers Corner emner, så send en mail til vores webmaster
Emnerne adresseres af eksterne eksperter - læger, forskere og patienter.




