"Hvorfor tages patienten som gidsel?"

Den mere end 2 måneder lange strejke har efterladt et sundhedsvæsen, hvor det frie sygehusvalg suspenderes et helt år frem. Det er et noget overraskende resultat af de efter sigende benhårde forhandlinger mellem regionerne og staten.

Med fare for at stikke hånden ned i et bistade kan det undre mig. Ideen bag frit sygehusvalg var jo netop at skabe en konkurrenceparameter i det offentlige og (forhåbentligt) at skabe bedre behandlingsforløb: Det vil sige patienten kommer hurtigere i behandling, fordi man selv kan undersøge ventetider på forskellige sygehuse i forhold til en specifik behandling, og patienten bliver hurtigere rask, fordi man også kan vælge et behandlingssted, som har god diagnostik og udredning af ens specifikke behandlingsforløb. Det frie sygehusvalg skulle give patienten gode kort på hånden, og i min verden lyder det på langt sigt som en meget økonomisk måde at drive en sundhedssektor på: altså hurtig hjælp og tilstrækkelig behandling.

Hvorfor bruges det frie sygehusvalg nu ikke som et redskab over for de patientgrupper, som vel at mærke er i stand til at træffe valg og på forhånd at planlægge deres kontakt med sundhedsvæsenet?

Men hvad forstand har bønder på agurkesalat? Jeg har ikke nogen intention om at give indtryk af, at jeg forstår vores sygehusvæsen. Eller at jeg kan udrede alle de forskelle strømninger, som præger vores sundhedslove, som danner grundlag for organiseringen af vores sundhedsvæsen. I 80erne talte vi om kassetænkning, i 90erne om specialisering og her i det nye årtusind er der så det frie valg af sygehus… i princippet.

Man kan jo som organisationsnørd påstå, at reformer i sundhedsvæsenet på den måde aldrig får lov til at slå fuldt igennem, før en ny reform truer. Det minder mig lidt om min studietid, hvor undervisningsreformerne også skyllede ind over os og resulterede i nogle 'sjove' studiekonstellationer; men det er jo godt at øve sig i at kunne jonglere med flere bolde i luften samtidig, når det virkelige liv jo viser sig at være fyldt med forandring.

Men det er ærgerligt, at patienterne tabte strejken! Men der var mange andre tabere: sygeplejerskerne har lagt en pæn sum penge ud og regionerne har tabt indtjening på sygehusdriften.

Nu er det frie sygehusvalg jo ikke den eneste parameter for patientvelfærden. Der er andre fronter, hvor vi kan kæmpe for patienten. Det er bemærkelsesværdigt, at man i Danmark ikke har lov til at få en ´second opinion´ af en anden læge i det offentlige, med mindre særlige forhold taler for det: f.eks. valget af eksperimentel behandling - Det kræver jo, at man som patient bør sætte sig vældig godt ind i ens behandling forud for hospitalsbesøget, hvis man ønsker at tage stilling til de behandlingsvalg, der findes.

Under strejken og på Folketingets sidste arbejdsdag vedtog politikerne en 2 måneders garanti for en udredningsret og en behandlingsret for børn og unge på psykiatriområdet, som fra 2010 skal gælde hele psykiatrien. Ligeledes vedtog Folketinget lov om ret til kontaktperson for personer med mere end én overnattende indlæggelse samt for patienter i længerevarende ambulant forløb – Det er positive tiltag, såfremt det medfører en større tryghed og en bedre vejledning af den enkelte patient.

Men jeg må indrømme, at jeg først får stjerner i øjnene den dag vi får en ombudsmand/kvinde for patienter. Så får vi mulighed for og sikkert også en del arbejde med at udrede kontakt og behandling for den gruppe af patienter, som ikke er ressourcestærke nok til at benytte det frie sygehusvalg, når det ikke længere er suspenderet.

Morten Eiersted

Informationsmedarbejder i Hiv-Danmark