Privacy policy

 

Dette dokument om fortrolighedspolitik forklarer, hvordan Abbott Laboratories, herunder dets datterselskaber og tilknyttede selskaber (samlet benævnt "Abbott") behandler de personoplysninger, som du giver os på websteder, der kontrolleres af Abbott, og som linker til denne fortrolighedspolitik (samlet benævnt "Abbotts websteder"). Medmindre andet specifikt er nævnt, gælder denne fortrolighedspolitik ikke personoplysninger, som vi har fået af dig offline, Abbotts websteder, som ikke linker til dette dokument om fortrolighedspolitik, personer bosiddende i USA eller tredjeparts-websteder, som Abbotts websteder måtte linke til.  Din brug af Abbotts websteder er underlagt denne fortrolighedspolitik og online-anvendelsesbetingelserne

 

Vi beder dig læse dette dokument om fortrolighedspolitik, før du bruger Abbotts websteder eller sender personoplysninger til os.

 

Hvad forstås der ved "personoplysninger" som anvendt i denne fortrolighedspolitik?
"Personoplysninger" er oplysninger, der identificerer dig eller kunne blive brugt til at identificere dig, og som er sendt til og/eller indhentet via Abbotts websteder. Eksempler på personoplysninger omfatter dit navn, din postadresse, din e-mail-adresse og dit telefonnummer.

 

Hvordan indsamler Abbott oplysninger online?
Abbott indsamler oplysninger på to måder:
 

  • Personoplysninger, som du sender: Abbott indsamler personoplysninger, som du indtaster i datafelter på Abbotts websteder. For eksempel kan du sende navn, postadresse, e-mail-adresse og/eller andre oplysninger for at få oplysninger om forskellige emner, registrere dig i forbindelse med Abbotts programmer, kontakte Abbotts kundeservice eller besvare spørgeundersøgelser fra Abbott. For at beskytte dine personoplysninger bør du ikke give Abbott nogen oplysninger, der ikke specifikt anmodes om.
  • Passiv indsamling af uidentificerbare oplysninger: Abbotts websteder kan indsamle oplysninger om dine besøg på Abbotts websteder, uden at du aktivt har afgivet sådanne oplysninger. Uidentificerbare oplysninger kan blive indsamlet ved hjælp af forskellige teknikker som cookies og tællere. Cookies er små tekstfiler, der overføres til din computers harddisk fra et websted.  Tællere (omtales også som GIF-filer, pixels eller internettags) hjælper Abbott med at genkende en bestemt cookie på din browser.  Din internetbrowser sender automatisk nogle af disse uidentificerbare oplysninger til Abbotts websteder, f.eks. URL'en på det websted, du lige har besøgt, og den browserversion, som din computer bruger. Teknologier til passiv indsamling af oplysninger kan lette din brug af Abbotts websteder ved at gøre det muligt for Abbott at yde en bedre service, tilpasse Abbotts websteder på baggrund af kundepræferencer, udarbejde statistik, analysere tendenser og på anden måde administrere og forbedre Abbotts websteder. Visse funktioner på Abbotts websteder virker muligvis ikke uden brug af teknologier til passiv indsamling af oplysninger. Oplysninger, der er indsamlet ved hjælp af disse teknologier, kan ikke bruges til at identificere dig uden yderligere identificerbare oplysninger, og Abbott vil ikke forbinde yderligere identificerbare oplysninger med oplysninger, der er indsamlet ved brug af sådanne sporingsteknologier. Se "Hvilke valgmuligheder har jeg med hensyn til, hvordan Abbott indsamler og bruger mine personoplysninger?" med hensyn til begrænsning eller deaktivering af sporingsteknologi.

Under hvilke omstændigheder og til hvilke formål kan Abbott indsamle og bruge personoplysninger?
Abbott vil bruge de personoplysninger, som du afgiver gennem Abbotts websteder, til at svare på dine spørgsmål og give dig en effektiv kundeservice. Efter at du har indtastet personoplysninger i et skema eller et datafelt på et af Abbotts websteder, kan Abbott bruge visse identifikationsteknologier for at gøre det muligt for Abbotts websted at "huske" dine personlige præferencer, f.eks. de afsnit af Abbotts websted, som du besøger hyppigt, og, hvis du ønsker det, dit bruger-ID. Vi vil kun bruge dine personoplysninger til andre forretningsformål, f.eks. til at give dig mulighed for at få underretninger om Abbotts produkter eller tjenesteydelser, til at invitere dig til at deltage i spørgeundersøgelser om vores produkter eller til at gøre dig opmærksom på særlige kampagner, hvis du på forhånd har givet os tilladelse til en sådan anvendelse.
 

Konsoliderer Abbott personoplysninger?
Abbott kan vælge at konsolidere personoplysninger om kunder, der bruger Abbotts websteder. Desuden kan vi vælge at konsolidere oplysninger i en ikke-identificerbar form (aggregerede/anonymiserede data) som hjælp til forbedring af Abbotts websteder og Abbotts produkter, for at styrke vores forskningsaktiviteter og lette andre forretningsmæssige funktioner.

 

Hvilke valgmuligheder har jeg med hensyn til, hvordan Abbott indsamler og bruger mine personoplysninger?
Du kan til enhver tid begrænse mængden og typen af de personoplysninger, som Abbott modtager om dig, ved at undlade at indtaste personoplysninger i skemaer eller datafelter på Abbotts websteder. Nogle af vores online-tjenesteydelser kan du kun få, hvis du giver os relevante personoplysninger. Du kan på andre dele af Abbotts websteder blive spurgt, om du ønsker at komme på en kontaktliste med henblik på tilbud, kampagner og yderligere tjenester, der kan have din interesse.
Du kan også få spørgsmål om præferencer eller præferencefelter, der gør det muligt for dig at angive, om du ønsker, at Abbotts websteder bruger sporingsteknologi, såsom cookies, til at "huske" dine personoplysninger, f.eks. bruger-ID eller e-mail-adresse, ved tilbagevendende besøg. Dog vil Abbotts websteder, der bruger sporingsteknologi til indsamling af uidentificerbare oplysninger, normalt ikke give dig muligheden for at fravælge sporingsteknologier. Nogle internetbrowsere gør det muligt for dig at begrænse eller deaktivere brugen af sporingsteknologier, der indsamler uidentificerbare oplysninger.

 

Hvem får adgang til mine personoplysninger?
Et begrænset antal ansatte hos Abbott, visse virksomheder, som Abbott deler programmer med, og tredjeparter, som Abbott har indgået aftale med om udførelse af forretningsaktiviteter for Abbott, kan få adgang til dine personoplysninger. Vi instruerer vores ansatte i vigtigheden af at beskytte personoplysninger og i at behandle kundedata ordentligt og sikkert. Det er ligeledes Abbotts sædvane at indhente dit samtykke, hvor det kræves af gældende lovgivning, hvis du tilmelder dig et program, der udføres i samarbejde med en anden virksomhed, der eventuelt kræver adgang til dine personoplysninger. Desuden er det Abbotts sædvane at kræve af sine underleverandører, at de skal behandle dine personoplysninger fortroligt og kun bruge dine personoplysninger i forbindelse med udførelse af opgaver for Abbott.

 

Giver Abbott personoplysninger videre til tredjepart?
Med de undtagelser, der er anført i dette afsnit, vil Abbott ikke videregive dine personoplysninger til tredjepart, medmindre du har fået mulighed for at vælge denne videregivelse.  Abbott kan videregive dine personoplysninger uden dit samtykke til tredjepartstjenesteudbydere, som bistår os med vores forretningsaktiviteter. Det er Abbotts sædvane at kræve af sådanne tredjepartstjenesteudbydere, at de skal behandle dine personoplysninger fortroligt og kun bruge dine personoplysninger til udførelsen af opgaver for Abbott og i overensstemmelse med Abbotts anvisninger. Abbott forbeholder sig ydermere ret til at viderebringe dine personoplysninger som svar på autoriserede informationsanmodninger fra statslige myndigheder, eller når det i øvrigt kræves af loven. I tilfælde af, at Abbott sælger en af sine produktlinjer eller afdelinger, vil Abbott kun overføre dine personoplysninger til køberen med dit samtykke, hvor det kræves af gældende lov, således at køberen fortsat kan give dig oplysninger og tjenesteydelser.

 

Hvordan sikrer Abbott personoplysninger?
Det er Abbotts sædvane at sikre hvert enkelt Abbott-websted, der indsamler personoplysninger, men fortroligheden af personoplysninger, der sendes via internettet, kan ikke garanteres. Vi vil indtrængende opfordre dig til at udvise forsigtighed, når du sender personoplysninger via internettet. Abbott kan ikke garantere, at uautoriserede tredjeparter ikke kan få adgang til dine personoplysninger. Du skal derfor, når du sender personoplysninger til Abbotts websteder, afveje fordele og risici. Desuden vil Abbotts websteder, der er omfattet af denne fortrolighedspolitik, vise en advarsel, når du linker til et websted, der ikke er kontrolleret af Abbott. Du bør kontrollere en sådan tredjeparts fortrolighedspolitik, før du sender personoplysninger.
 

Hvordan beskytter Abbott børns personoplysninger?
Abbott hverken indsamler eller bruger forsætligt børns personoplysninger (vi definerer "børn" som mindreårige under 18 år) på Abbotts websteder. Vi tillader ikke forsætligt, at børn kan bestille vores produkter, kommunikere med os eller bruge nogen af vores online-tjenester. Hvis du er forælder og bliver opmærksom på, at dit barn har givet os oplysninger, bedes du kontakte os på en af de måder, der er angivet nedenfor, således at vi sammen med dig kan tage os af problemet.

 

Hvordan kan jeg rette personoplysninger eller slette dem fra aktuelle kunderegistreringer?
Med hjælp fra dig vil Abbott sørge for, at dine personoplysninger er nøjagtige og up-to-date. Du kan anmode om, at dine personoplysninger fjernes, ændres eller rettes. Du kan oplyse os om dine ønsker ved at kontakte os på en af de måder, der er angivet nedenfor.

 

Hvor længe opbevarer Abbott personoplysninger?
Generelt vil Abbott kun opbevare dine personoplysninger, så længe det er nødvendigt for at opfylde de formål, som de blev indsamlet til, i henhold til de relevante dataopbevaringsperioder, som Abbott er underlagt i henhold til gældende lovgivning.

 

Hvordan kommer jeg i kontakt med Abbott?
Hvis du har spørgsmål om omfang, brug, ændringer eller sletning af personoplysninger, som du har givet os, eller hvis du ønsker at fravælge fremtidige henvendelser fra en Abbott-virksomhed eller et bestemt Abbott-program, kan du kontakte os ved at klikke på "Kontakt"-linket på det Abbott-websted, du besøger, eller ved at sende en e-mail til webmaster@abbott.com. Alternativt kan du sende et brev til følgende adresse:

 

Abbott Laboratories
Attention: Public Affairs, Department 383
100 Abbott Park Road
Abbott Park, IL 60064-6048
USA

 

I alle henvendelser til Abbott bedes du angive den e-mail-adresse, som blev brugt ved registrering (om muligt), den Abbott-webstedsadresse, hvor du afgav personoplysninger, og som du har spørgsmål til eller problemer med (f.eks. Abbott.com osv.), samt en detaljeret forklaring om din anmodning. Hvis du ønsker at slette, ændre eller rette dine personoplysninger og kontakter os pr. e-mail, bedes du skrive "Anmodning om sletning" eller "Anmodning om ændring/rettelse", som det passer, i e-mailens titellinje. Vi vil gøre vores bedste for at svare på alle rimelige anmodninger inden for en rimelig tid.

 

Hvordan ved jeg, om Abbott har opdateret denne fortrolighedspolitik?
Hvis Abbott ændrer sin praksis for beskyttelse af personoplysninger, vil en opdateret version af denne fortrolighedspolitik afspejle disse ændringer, og vi vil oplyse dig om sådanne ændringer ved at opdatere ikrafttrædelsesdatoen i indledningen af denne fortrolighedspolitik. Uden at skade dine rettigheder under gældende lov forbeholder Abbott sig ret til at ændre denne fortrolighedspolitik fra tid til anden, således at den afspejler teknologiske fremskridt, ændringer i love og bestemmelser og god forretningspraksis.