

Life Navigation i Abbott
Det er Abbotts ambition at blive ”Danmarks bedste arbejdsplads”. Hvordan målet nås, har medarbejderne en masse gode ideer til. Derfor har de sammen med ledelsen i Abbott indledt et samarbejde og defineret en række projekter, der skal bane vejen til målet i 2010, hvor Abbott håber at løbe med titlen. Projekterne handler om medarbejdernes, sundhed, uddannelse, fysiske rammer, ”Livsnavigation” og andre projekter i relation til udviklingen af vores arbejdsplads.




Ønsker du mere viden om Abbott eller har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte: Communication Advisor Danek Olsen.

Telefon: +45 3977 0034
Fax: +45 3977 0199
E-mail: danek.olsen@abbott.com


Livsnavigation, sundhed & arbejde
I et moderne liv står vi over for et hav af muligheder, forventninger og krav fra omgivelserne - både på jobbet og i privatlivet. Kurset i ”Livsnavigation” for alle Abbotts medarbejdere handler om at undgå at drive tilfældigt og utilfredsstillende med strømmen, og i stedet selv sætte kursen i overensstemmelse med sine værdier og målsætninger. Det inkluderer også at finde sin egen optimale arbejdsrytme og de rette ”rum”, der kan understøtte så forskellige aktiviteter som fordybelse, kreativ interaktion med kollegerne, hurtige aktiviteter, udveksling af simple informationer osv.

Sundhed & arbejde
En gruppe af medarbejdere arbejder på at gøre Abbott til så sund en arbejdsplads som muligt og har sat en mængde gode initiativer i gang: Sundere kantineordning og mere frugt, deltagelse i DHL-løbet, en ugentlig løbe/gåklub i arbejdstiden, og flere andre initiativer, er på vej. I år 2007 deltog vi for første gang i undersøgelsen ”Danmarks bedste arbejdspladser”, hvor vi sprang ind på top 50 for danske virksomheder, mere præcist nummer 35. Men ambitionerne går langt videre, idet vi går efter at blive Danmarks bedste arbejdsplads i år 2010. Den 19. november 2009 kom målet nærmere, da vi blev nummer 12 på listen over Danmarks bedste arbejdssteder.

