Best Place To Work

Det er Abbotts ambition at blive ”Danmarks bedste arbejdsplads”.
Hvordan målet nås har medarbejderne en masse gode ideer til. Derfor har de sammen med ledelsen indledt et samarbejde og defineret en række projekter, der skal bane vejen til målet i 2010, hvor Abbott håber at løbe med titlen.
Projekterne handler om medarbejdernes, sundhed, uddannelse, fysiske rammer, ”Livsnavigation” og andre projekter i relation til den udvikling der skal gøre Abbott til Danmarks bedste arbejdsplads.

Livsnavigation

Et moderne liv byder på et uendeligt hav af muligheder, forventninger og krav fra omgivelserne, på jobbet og i privatlivet.


Alle Abbotts medarbejdere tilbydes et kursus i ”Livsnavigation”. Kurset handler om at lære at undgå at drive tilfældigt og utilfredsstillende med strømmen, men i stedet selv sætte kursen i samspil med egne værdier og målsætninger.


Det gælder om at finde sin egen optimale arbejdsrytme samt fysiske rum, der kan understøtte alt fra så forskellige aktiviteter som fordybelse, kreativ samvær med kollegaerne, hurtige arbejdsaktiviteter til udveksling af simple informationer.
 

Sundhed & arbejde

En gruppe af Abbotts medarbejdere arbejder på at gøre Abbott til en sund arbejdsplads og har sat gang i en masse sunde initiativer, som f.eks. en sundere kantineordning, mere frugt i dagligdagen, deltagelse i motionsløbet DHL, løbeklub og ugentlige gåture i arbejdstiden. Medarbejderne lover, at der er flere sunde initiativer er på vej.

 

I 2007 deltog Abbott for første gang i undersøgelsen: ”Danmarks bedste arbejdsplads”, hvor vi røg med på en flot top 50 liste som nr. 35. Året efter i 2008 blev Abbott nummer 26 og i 2009 var vi kravlet op på en 12-plads. Nu går Abbott målrettet efter titlen ”Danmarks bedste arbejdsplads” i 2010.

 

Abbott modtog i 2008 Balanceprisen, der gives for den ”Bedste familievenlige Arbejdsplads” af Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv.  

 

Det skete også året efter i 2009, hvor Abbott fik Balanceprisen igen, denne gang tildelt af Indenrigs- og Socialministeriet.