Når kroppen bliver din fjende: LEARN – et nyt interaktivt udstillingskoncept om autoimmune sygdomme.
LEARN åbnede dørene første gang på Rådhuspladsen i København den 10.-11. juni 2009. Herefter rejser udstillingen videre rundt i landet og resten af verden.
I LEARN bliver besøgende inviteret til en gratis ti minutters rejse gennem deres egne blodårer. Her oplever de om sygdomme som Crohns sygdom, leddegigt og psoriasis, hvad de ikke er, og hvad de har tilfælles. Udstillingen giver en unik mulighed for a se, høre og føle, hvad der sker, ”når din krop bliver din fjende”

Forestil dig, at dit immunforsvar pludselig begynder at tage “fejl”. At det i stedet for at beskytte din krop begynder at angribe dig indefra. At din krop bliver din fjende. Det lyder som en dårlig skrækfilm, men er virkelighed for mange millioner mennesker verden over. Bente Buus Nielsen, der er formand for Colitis-Crohn Foreningen i Danmark, er en af dem. Og ”når kroppen bliver din fjende ” er hendes oversættelse af den autoimmune sygdom, som hun har: Crohns sygdom. Det er en kronisk tarmbetændelse, som har haft store konsekvenser for hendes tilværelse.
- Selvom man i dag kan behandle symptomerne, har vi først nu med LEARN-udstillingen fået en ”kur”, der kan fjerne de myter, fordomme, tabuer og den manglende forståelse, som patienter med Crohns sygdom og andre autoimmune sygdomme møder hver dag, siger Bente Buus Nielsen.
Bentes historie er en central del af LEARN og hendes holdninger deles af resten af holdet bag udstillingen, som omfatter tre danske patientforeninger, Hvidovre Hospital og health care-virksomheden Abbott. Parterne er gået sammen om at skabe opmærksomhed om en gruppe sygdommes sande natur i et forsøg på at aflive de myter, der knytter sig til dem. Sygdomme som psoriasis, Crohns sygdom og adskillige gigtsygdomme viser sig på forskellige måder, men har mange fælles træk og konsekvenser.
Resultatet af parternes fælles anstrengelser er LEARN: Verdens første rejseudstilling, som er bygget op som en gigantisk, kunstnerisk udført blodåre. I LEARN kan besøgende få mere at vide om, hvad sygdommene er – over og under huden.
LEARN står for Living the Experience of Autoimmune Reactions.
Ønsker du mere viden om LEARN, er du velkommen til at kontakte:
Danek Olsen, Communication Advisor, Telefon: +45 3977 0034 / E-mail: danek.olsen@abbott.com
Se mere om udstillingen på:
![]() |


Ønsker du mere viden om Abbott eller LEARN, er du velkommen til at kontakte: Communication Advisor Danek Olsen:

Telefon: +45 3977 0034
Fax: +45 3977 0199
E-mail: danek.olsen@abbott.com




